tirsdag den 27. august 2013

Pyllermor og superfar

Maven vokser og vokser, og det kan efterhånden godt mærkes på kroppen.
Der sker en del forandringer, som jeg bestemt lige skal vende mig til, og også ting hvor man tænker "Hmm.. Er det normalt?".. Så længe leve www.. Indtil videre er jeg ikke blevet ramt af noget unormalt. Var dog lige en tur til lægen, og tjekke, om jeg var ramt af blærebetændelse. Da jeg synes jeg er begyndt at skulle tisse, 40 gange om dagen! Plus at jeg desværre også har stiftet bekendtskab med plukveer, (livmoderen spænder op og bliver hård) men så længe det ikke gør ondt, skal man bare sætte sig ned og slappe lidt af, så forsvinder det igen.
Lægen tjekkede da også størrelse på Blobs bolig, (livmoder) og sagde at den faktisk var lige så stor som en der var 3 uger længere henne (ikke en dårlig ting), så ikke noget at sige til at mange af jer synes at maven er lidt stor ;)

Hjertelyd var igen perfekt, så vores lille karatekid hygger sig i varmen!

Så selvom jeg lige er inde i en pyller periode, hvor hver ny ting bliver googlet, så har jeg verdens sejeste kæreste, til at berolige mig.
Som han siger, så stoler han 110% på min krop, og alt hvad vi indtil videre har fået tjekket, har været perfekt :) så jeg skal bare lytte til min krop, ikke stresse (gør jeg aldrig, men har bare meget travlt ;)) og drikke masser vand (siger lægen).

Til sidst vil jeg da lige fortælle at Blob har oplevet sin første håndboldkamp! 
Hans super seje far, var nemlig lige med til at vinde noget der hedder Super Cuppen i fredags! Og mor hoppede rundt af spænding under kampen, og Blob hoppede med er par gange. 
Ved ikke om det var tegn på at han synes det var hyggeligt, eller om det var fordi han gerne så at jeg sad stille :D

Stemningsbilleder fra de sidste par dage..
Knus herfra 
Superfar er den bedste!! Tillykke!!
Blobs oldemor og oldefar, til oldemor Vandas fødselsdag :)
Oldefar igang med rim og fortællinger til moster mickala, er sikker på der også er en historie klar til Blob når han kommer ud :)
Nyt trick ;) hihi
Besøg af tante Mia, som fik et spark, og prøvede Jannicks meget store sko ;D

onsdag den 21. august 2013

Fødselsdag & håndboldspillere

I går var det min fødselsdag, hurra hurra hurra :)
Jeg må dog indrømme at ud over søde gaver fra min dejlige kæreste og mine kollegaer, og selvfølgelig en masse tillykke beskeder og opkald, havde jeg lidt en tendens til at glemme det. Havde nemlig et stort arrangement, hvor jeg havde lavet en lidt mere kreativ spillerpræsentation, i samarbejde med spillestedet Train. Hvilket hele dagen gik med at forberede og så igang med det hele kl 19-22 og så hjem og falde om af træthed :) Blob og jeg har også aftalt at slappe lidt mere af idag, så vi starter med vores sædvanlige torsdagsmorgentur i svømmehallen :D
Jeg vil egentlig ikke skrive så meget mere, men heller dele lidt stemningsbilleder med jer ;)

En af gaverne fra Jannick, med forklaring: "den ene bue i hjertet er dig, den anden er mig, og diamanten er Blob" - fik jeg sagt at jeg har verdens dejligste kæreste??

søndag den 18. august 2013

Beauty Queen og tantefjas

Weekenden har været fantastisk!
Torsdag aften, sent, pakkede jeg bilen og kørte sammen med Faster Tanja, til Sjælland.
Fredag stod den så på glædeligt gensyn med min aller bedste-ste Taz, nu aka. Tante Taz <3
Blob var selvfølgelig velopdraget, og hilste pænt på sin tante, med et lille spark :)
Efter en skøn eftermiddag, stod den så på familiehygge på gården..
Kunne dog godt mærke i maven at jeg havde gået meget rundt, så var godt brugt da jeg lagde mig til at sove :S
Skal forresten nok have fat i sådan en gravid sovepude snart, for kan mærke at maven begynder at hive mig ned i siden, når jeg ligger, hvilket gør at den bliver lidt øm :(
Lørdag var der dømt skønhedskonkurrence, Blobs smukke Moster, stillede nemlig op i Queen of Scandinavia, og ikke nok med det, hun vandt!!
Så Blob kan nu blære sig med at have en skønhedsdronning til Moster ;) sejt!

Tillykke moster Mickala <3

Søndag stod på afslapning på gården igen, med hjemmelavet havregrød (ja det kan jeg altså godt lide) og hjemmelavet boller (næsten ;)), hun er nu god ved os hende Mor, eller mormor..

Ved aftensmad tid ramte vi igen Århus, med et smil på læben over alle de dejlige mennesker man havde nået at hilse på i weekenden!
Dagen sluttede helt perfekt, med et skønt gensyn med den dejligste kæreste i hele verden, som ventede i lejligheden med aftensmad :) 
Han er sku et fund, ham Jannick!

Lidt billeder fra weekenden


onsdag den 14. august 2013

Ene høne i hanegården

I morges sagde jeg til Jannick, at det blev spændende at se, hvem af os der fremover skulle være i undertal... Det blev så mig :D 
For efter at ha' set den fineste lille baby, med alle organer og størrelsesforhold i orden, dukkede en fin lille tap op på skærmen :)
Og ja der blev da sendt en tåre eller to afsted, hvilket der nok også var gjort hvis det havde været en pige.
Men tappen var der, og selvfølgelig blev farmand stolt over sin lille søn.
Så nu er tingene jo som det altid har været, Mille og drengene ;)

Det er sjovt, hvordan et køn, kan give så meget personlighed til sådan et lille menneske. Pludselig begynder man at tænke i drenge ting, farverne blå og grøn, fodbold og selvfølgelig håndbold osv. 
Det er lige pludselig ikke vores lille Den, eller Babyen, det er Ham, Han, vores lille søn.. Wow.. Bare det at "sige" det, søn...

Mange af jer tænker nok, hvad skal han så hedde... Øøøøhhh... Jeg aner det faktisk ikke, jeg ved hvad han ikke skal hedde :D og vi har også aftalt sammensætning af efternavne, (jeg har ligesom 3 styks, der skulle vælges i mellem). Men fornavn, pas.. 
Så vi holder os til Blob lidt endnu...

Sidst men ikke mindst, bliver jeg endnu engang nødt til at nævne facebook..
Smed idag en status op, hvor vi for første gang, er gået officiel med Blob..
Og jeg er total overvældet! Over 200 personer har "liket" og mange mange har skrevet tillykke.. Folk fra hele mit liv er dukket op under denne status, og når man står i en så stor omvæltning og et nyt kapitel, komme det bare op i en, hvor skønt ens liv indtil videre har været. 
Jeg har og er beriget med så mange skønne mennesker, omkring mig.. Så mange fede oplevelser og historier, og hold kæft hvor er der mange jeg savner at snakke med...
Mit liv er generelt bare fantastisk, og det har en status på facebook lige mindet mig om :D TAK....

Nu har jeg 3 yndlings mænd i mit liv (ham her, Jannick og så er man vel fars pige ;))

tirsdag den 13. august 2013

Kom nu Ole L

Præcis som jeg skrev igår, har min dag været fyldt til bristepunktet, og jeg har ikke siddet meget stille idag..
Alligevel ligger jeg nu her, meget tæt på midnat og hjertet banker hårdt, mens tankerne flyver rundt!
Er det nu en sund og rask baby, hvad mon det bliver, håber jeg i virkeligheden mere på det ene end det andet. Kan jeg overhovedet finde ud af at klæde en pige pænt på, kan jeg finde ud af at klæde en dreng overhovedet.
Skal jeg slette halvdelen af min naveliste imorgen, eller skal jeg gemme den, til den næste? NÆSTE?? Hvorfor overhovedet tænke på det, når den først ikke er skudt ud endnu!! Ahhh!!!!
Bliver jo skør...

Og Jannick, åh hvem der bare havde hans sovehjerte lige nu, helt væk, og netop vendt på siden, pga. lidt snorken..

Kom nu Ole Lukøje, aftalen var, at jeg skulle have lov til at sove som en sten!!


mandag den 12. august 2013

Ingen pauser

Om 25,5 time skal vi til nr. 2 scanning!!
Jeg har helt bevist, lavet min tirsdag så travl, at den bare kun kan gå hurtigt. Starter med 2 møder ude i byen, (selvom det er min fridag fra klubben), og så et møde derhjemme omkring ting i dansestudiet. Herefter arbejde i dansestudiet til kl 20 i aften, og så hjem til god mad, og på hovedet i seng!
Hvis jeg ikke kan falde i søvn, efter nonstop dag, har jeg gemt noget vasketøj og lidt små opgaver herhjemme, som jeg kan ordne.. Så planen er lagt, tirsdag er gået før jeg får sent mig om ;) hihi... God dag til jer alle!
Knuuuus

søndag den 11. august 2013

Crazy Dream og morgengymnastik

Natten bød endnu engang på en tosset drøm, men også lidt fantastisk :) drømte at babyen var kommet ud, men kun lige på visit, så skulle den ind i maven igen.. Jep tænkte også flere gange i drømmen, hvordan jeg lige skulle få proppet den tilbage :-/ 
Men den var bare helt perfekt, og så smuk, jeg havde en helt skør følelse i kroppen da jeg vågnede, af ren kærlighed og glæde. Som til Jannicks held, gik ud over ham <3
Blob startede tilgengæld morgenen, med en god gang morgengymnastik, eller kickboksning, der var ihvertfald gang i den dernede. 
Lidt sjovt at man fra nu af og de næste 4,5 måned, skal have fest i underlivet, så at sige.. Høhø...
Men indtil videre en følelse jeg er kæmpe fan af!
3 dage til scanning, på onsdag ved vi meget mere om vores lille trold, sååå vildt..

lørdag den 10. august 2013

tilladelse hjemmefra

Jeg var ellers sikker på at dette ville ende som en lukket blog, men har samtidig fundet ud af at det vist ikke er alle der lige husker at melde sig ind med en google konto, og nogen kan slet ikke finde ud af det.

Det synes jeg jo er rigtig ærgerligt, og derfor har jeg indtil videre valgt at åbne bloggen for "alle", så må vi se om jeg på et senere tidspunkt lukker den igen, og gør den privat.
Selvfølgelig med tilladelse fra Jannick ;)

Jeg tænker at folk der alligevel ikke kender os, nok ikke vil finde den særlig spændende :)

Derfor er Blobs Blog altså åben for alle, så hvis I kender nogen der kender os som gerne vil følge med, kan I bare give dem adressen :)

I dag er "vi" alene hjemme, og det er gået hårdt ud over min computer, da jeg er gået i totalt arbejds-forberedelses-tilstand.
Det er bare så vigtigt for mig at jeg de næste 4 måneder (ja du læste rigtigt går på barsel om 4 måneder), udretter så meget som muligt, så jeg med god samvittighed kan læne mig tilbage og være Mor, når først Blobber kommer ud i kulden.

Så til mine heldige chefer, tillykke, I har hermed vundet en totalt stræber ansat, der ikke kan lade være med at arbejde, også uden for arbejdstiden.

hmm.. eller måske er det bare fordi jeg elsker det jeg laver, hvem ved :)

Alting går rigtig godt, jeg er bare super glad for tiden, og oser åbenbart af overskud, kan slet ikke forstå at jeg for ikke særlig lang tid siden, kun var en skygge af mig selv, pga. selv samme ting der nu giver mig alt energien :) ELSKER DET!

Sidst men ikke mindst update på Blobs, som nu både har hilst pænt på sin Far, Mormor og Faster, men et puf i mit maveskind. Sååå hyggeligt :-)


torsdag den 8. august 2013

Jordemoder og hjertelyd

Igår var jeg til jordemoder, desværre uden Jannick, men havde fået en god standin af min søde veninde Louise :)
Vi fik en snak om alle de grundlæggende ting, familie sundhed, fysisk og psykisk tilstand osv. 
Derefter mærkede hun på min livmoder (uden på maven) og målte den til at være i den høje ende af skalaen (19 cm, fra skamben og op), så nu kan jeg bedre forstå min sindsyge tissetrang, sådan som blobs bolig allerede fylder!
Efter det kom det bedste af det hele, fik endnu en gang lov til at høre det lille fine hjerte slå, selvom jeg nu ikke er i tvivl om at der er liv derinde. Tror muligvis at det er min nye yndlings lyd :D
Men hun sagde at min mave var rigtig fin, og alt var som det skulle være. 
Så endnu engang en dejlig oplevelse med lille Blob, kryds lige fingre for at det forsætter, skal vi sige de næste 200 år ;)
Idag er vi gået ind i en ny uge, så er nu 19+0 uger, det vil også sige at om 1 uge, er jeg halvvejs!!
Vildt!

Nu skal jeg ud og nyde min dag, med kiropraktor, arbejde mere arbejde og så arbejde ;) 

Knus
Ps. Startede svømning igår, og det var skøøøønt!!
Min og Blobbers brunch igår, med tante Louise :) mmmmm...

onsdag den 7. august 2013

Aldrig alene

Idag er jeg alene hjemme, da jannick er smuttet til festival for at høre Prince :)
Eller jeg er jo egentlig ikke alene, for i princippet er vi jo to levende mennesker her hele tiden, lidt sjovt at tænke på. 
Og jeg bliver bestemt også mindet om det, for der er begyndt at komme godt gang i mavsen, specielt om aftenen!
Der bliver spjættet og hoppet rundt derinde, en vildt sjov følelse :)

Vores babyseng (som vi sparede 1300,- på at købe nu) er kommet hjem, tror dog den får lov at stå lidt endnu i kassen, inden vi bygger ud :)

I morgen er første tur til jordemoder, er lidt spændt på hvad der skal ske hos hende :) 
Det skal jeg selvfølgelig nok fortælle mere om i morgen..

Knus og kram til jer


tirsdag den 6. august 2013

Godmorgen far :)

Så kom det endelig, dagen hvor Blob hilste pænt på sin far, med tre bump, lige i hånden på ham :-) Ved ikke hvem der blev mest begejstret, jannick eller jeg. Det var bare så fedt, endelig at indvolvere jannick lidt mere, eller sådan følte jeg der ihvertfald :) 
Så trods regn, lyn og torden, fik vi en helt fantastisk start på dagen! 
Wuhuu... 

Knus og spark fra os 


mandag den 5. august 2013

Så er vi igang

Ligger pt på langs på sofaen og kan næsten ikke bevæge mig af træthed, så er hverdagen altså for alvor igang. Og når jeg nu gennemgår min dag, vil jeg minde alle om at det altså er udført med konstant oppustet og udspilet mave ;-)
Starter dagen med arbejde, fra arbejde hjem og sidde ned i 5 min, for så at lave en lille gave til min yndlings Valdemar (min veninde lenes skønne søn) som fylder 1 år idag, og hen med den. Derefter hjem og pakke tasken, op på cyklen, og afsted til fitnessDK.
Her stod den på 75 mins gravidtræning, og her tænker I måske, en masse tykke damer, der ligger og presser underlivet sammen. Men der kan jeg så fortælle at det faktisk er pææænt hårdt, med både step, styrke, udholdenhed og ja også bækkenbunds øvelser ;-)
Efter træning tilbage på cyklen, i netto og så hjem og lave mad!
Kl. er nu 22.00, og jeg er helt død, men med en fantastisk følelse i kroppen.

Livet er skønt, og elsker min hverdag, personerne i mit liv, og det lille menneske der vokser i min mave :)

Knus fra os

lørdag den 3. august 2013

Farvel til 13 års tro følgesvend


Da jeg var 14 år fik jeg en gave, en ting der har fuldt mig lige siden, dog med en del opdateringer. For 9 år siden fik den sin seneste opdatering, som så har fuldt mig troligt siden. Den og jeg har altså hørt sammen i 13 år!!
Men desværre må jeg nu også indse, at der ikke er plads til den mere, ihvertfald så længe Blob bor i maven.
Den er allerede så småt begyndt at miste sin plads..
Så farvel, men bestemt også på gensyn, kære navlepiercing :-)