Alle mulige mennesker lige fra gamle veninder/venner til nye, familiemedlemmer og folk jeg aldrig har set før, dukker op på kryds og på tværs. I nat havde jeg så fået Blob, men var mega dårlig til at passe ham, alle andre rende rundt med ham, men jeg virkede lidt som en forkælet teenager, der ikke rigtig gad mit nye "legetøj" alligevel.
Og når jeg endelig havde fat i ham, virkede det ikke rigtig for mig..
Så skørt.. Men er jo blevet advaret mod disse tossede drømme, så jeg må jo bare grine lidt ad dem når jeg vågner.
Dagene går hurtigt lige nu, i går var jeg til sidste fødselsforberedelse, på det ekstra kursus jeg har valgt at tag, det der hedder smertefri fødsel. Og er allerede så glad for at jeg valgte det. Føler mig virkelig godt rustet til at skulle føde, det er gået fra at blive et totalt ukendt område, til noget jeg virkelig har en viden om. Teorien og hjælpemidlerne er på plads, nu skal det bare øves øves øves, så det ligger på rygraden, når Blob melder sin ankomst :)
Jeg er så spændt på den fødsel efterhånden, det bliver så vild en oplevelse..
En lille sidebemærkning, i går da jeg kom hjem, fik jeg en overraskelse fra min søde dejlige kæreste. Han startede med at give mig den fineste buket blomster, og da vi satte os ned for at spise, fik jeg et gavekort til en restaurant, som jeg gerne vil ned på.
Begrundelse fra Jannick var, fordi du er en sød kæreste, og så god til at være gravid! Er det lige verdens mest fantastiske kæreste, der lige får en til næsten at tude af lykke :D
I dag står den på sidste lægebesøg, og i aften skal vi en tur i Tivoli og spise tapas, efterfulgt af awardshowet "byens bedste". Det bliver så hyggeligt :)
Vi forsøger virkelig at nyde hinanden så meget vi kan inden Blob kommer, ikke fordi vi ikke skal nyde hinanden efter, men vores tosomhed kommer nok til at måtte vente lidt, når først han bliver en del af vores verden.
Men vi glæder os heeeelt vildt :)



Ingen kommentarer:
Send en kommentar