Men alt går bare så stærkt, når man har to jobs, hvor alt ligger oveni hinanden.
Men alt går stadig godt med den fine mave, den bliver større og større, og har faktisk allerede tager en 9-10 kg på, heldigvis fortæller alle mig at man slet ikke kan se jeg er gravid, hvis ikke man ser mig fra siden, så det vælger jeg at tro på ;)
Igår rundede vi 24 uger, endnu en form for milepæl i mit hoved, da det er her man begynder at have chance for at kunne redde barnet, hvis det allerede skulle melde sin ankomst nu.
Jeg satser selvfølgelig ikke på at han kommer, men tanken er bare så rar, at vide at han nu er stærk nok til at have en chance, at vores lille menneske, som vi allerede elsker, fra nu af bare bliver stærkere og stærkere til at klare den herude. Fantastisk!
Jeg nyder også stadig at være gravid, jeg føler mig smuk, på en måde jeg aldrig har prøvet før. Men skal stadig vende mig til at min krop er begyndt at sætte begrænsninger for mig.
Fx døde alle mine forhåbninger om at kunne gå i høje hæle, når vi har kampdag i klubben, efter 4 timer, krampede mine ben fuldstændig!
At tage sko på er også en sjov begivenhed, da maven er blevet så stor, at den presser op mod mine lunger når jeg bukker mig. Så slut med at kramme mine egne ben :)
Og strømperne skal altså på før bukserne, ellers er der godt nok langt derned.
Tissetrangen er selvfølgelig steget yderligere, tror Blob har fundet vej til min blære et par gange, og nyder at skube lidt til den i my og næ.
Sidst men ikke mindst prøvede jeg for første gang en af de berygtede tudeture i sidste uge. Det var så mærkeligt, for følte mig ikke ked af det, men kunne slet ikke stoppe med at græde, sådan virkelig græde :D Jannick blev selvfølgelig helt nervøs, da han kom hjem og fandt mig helt rød i hovedet, og med tårerne ned af kinderne, men det eneste jeg kunne sige var, at jeg ikke anede hvorfor. Så mærkeligt altså!
Siden har der dog Intet været, og jeg er stadig i min lille lykkebobbel, med mig og mine to drenge <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar