Det er noget af det underligste men også mest fantastiske jeg nogensinde har prøvet, på min egen krop. At se hvordan maven hopper og danser, fordi vores lille baby ligger derinde og vender og drejer sig. Har lige været til svømning, og sidder nu og nyder lidt formiddagsmad (ja det findes altså nu), og maven bevæger sig frem og tilbage. Før var det sådan at når han bevægede sig, kom der et par slag samme sted, nu kommer de først det ene så det andet og pludselig to steder på en gang (gætter på spraldemand). Og.. Jeg elsker det!!
I morgen rammer vi 25+0 (25 uger + 0 dage), så er der altså kun 15 uger til termin, lige om lidt har jeg været gravid i et halvt år!
Men jeg nyder stadig tiden med Blob inde i maven, jeg nyder at passe på mig selv, for at passe på ham :)
Så har det fint med at han skal bo derinde lidt endnu, selvom vi lige skal have snakket lidt om alle de karatespark, der bliver givet ud til min mave ;)
Knus og dejlig dag til alle
Ingen kommentarer:
Send en kommentar