tirsdag den 3. december 2013

1

Er det antal måneder der er til min termin, 1 måned!!
Det er helt skørt, om en måned skal vi møde vores lille Blob, vi skal se hvis næse han har fået, øjne, øre, hage, kinder mund osv osv.
Er han en kæmpe mørk baby med sort manke som mig, eller en lille en som Jannick? (Personligt gør det mig ikke noget hvis han holder sig under de 4 kg, til at starte med :))
Kan slet ikke beskrive følelsen af det inde i kroppen, nok mest fordi jeg ikke rigtig kan finde ud af hvad det er for en følelse.. Min krop kender simpelthen ikke til den blanding endnu, men er nu rimelig sikker på den nok skal komme til udtryk om en måneds tid :)
Angående min krop, er der sket så mange ting med den, den sidste uge. Jeg er virkelig bare blevet mega gravid nu.
Tempoet er sat ned til et minimum, ellers bliver jeg stakåndet og får plukveer.
Ja selv når jeg snakker og bevæger mig samtidig, kniber det med at holde et normalt vejrtræknings tempo :D
Presset på bundpartiet er blevet helt enorm, og det er tydeligt at mærke at han har rykket sig længere ned, for hver gang han bevæger hovedet, skurer, svier og niver det i lysken og skamben.
Tisser næsten en gang i timen, og bøvser mindst lige så mange gange.. Hahaha..
Og så er der pladsen i maven, Blob og jeg er ikke helt enige om fordelingen her.
Jeg mener personligt at mine ribben skal blive hvor de er, min søn mener de burde rykke sig lidt, hvilket han forsøger at hjælpe dem med, ved at sætte et par gode spark ind i venstre side og presse bagdelen op mod højre...
Men jeg er ved godt mod stadig, jeg tager tingene i det tempo kroppen giver det lov til, og når hvad jeg når, og sådan er det :) 
Jeg vil trods diverse ting, forsøge at nyde min sidste tid med ham i min mavse, for alt andet lige er hvert et spark og hver en bevægelse fra ham, så livsbekræftende, at det opvejer for alt det andet <3
Nu er klokken 5 min over midnat så det vil sige at der nu er under en måned til termin!! Wow altså..
For 32 uger siden lå jeg og gloede på den her i meget lang tid på mit badeværelsesgulv, nu er der lige så lang tid tilbage af min graviditet, som jeg var henne den gang... 
Tiden flyver altså, så husk lige at vi skal nyde den sammen, og snart også sammen med Blob :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar