onsdag den 18. december 2013

Livsnyder :)

Der er så mange der har travlt med at fortælle mig at jeg skal nyde den sidste tid, inden Blob kommer. Og til dem kan jeg kun sige "bare rolig", jeg elsker simpelthen mit liv pt, er sådan faktisk helt forelsket i mit liv, kan man være det?
Så selvom det niver og stikker og knager og brager, at jeg vågner 4-5 gange om natten for at tisse, og at mine ribben, efter idag, må være helt bøjet. Så er jeg virkelig bare glad. Så glad at selvom det er over midnat, kan jeg godt bære over med at de Indermennesker der bor over os, stadig snakker højlydt samtidig med at der pludselig er et barn hos dem, der også larmer!
Overskud!!
Men jeg nyder virkelig tiden lige nu, med alle mennesker omkring mig, og nyder at gøre de sidste ting klar til blobber, nyder min fantastiske kæreste, og det at jeg bare kan lytte til min krop og gøre hvad der er godt for den :)
Så tik billederne:
Weekenden stod i mors 50 års tegn, og min skønne familie valgte at komme til Århus og fejre den, med overnatning på scandic.
Det blev også til en tur i Randers regnskov, og kigge på mærkelige dyr
Luksus på lækkert hotel, sjovt at være der, når man bor 5 min fra det :)
Så bliver Blob jo møgforkælet allerede, hans søde farmor har nemlig lavet adventskalender til os, og indtil videre er Blob nok den mest forkælede, lige indtil at jeg jo får det sidste juletræ på min skrabekalender ;)
Så har mor også brugt lidt penge, på Blob selvfølgelig, har bestilt lidt tøj hjem fra hummel, men er vel Århus håndbold barn ;)
Idag stod den på store shoppe dag, mad til fryseren, julemad, indkøb til gæster lørdag, og så kom der også dem her i vognen, en sjov følelse at stå med sådan nogen lige pludselig, det gør det bare endnu mere virkeligt.
Og nu vi snakker om at gøre det mere virkeligt, igår samlede vi børnesengen, har bevidst ikke redt den endnu, da jeg ikke synes den behøver at samle støv osv. Så det bliver først når vi vender hjem, med lille manden :) men fin er den altså.
Og ja så er der dem her, invitationer til barnedåb, her tænker mange nok at vi burde slappe lidt af med alt den forberedelse. Men når man har en far der spiller i den danske håndbold liga, plus en kommende gudfar som spiller i den tyske, samt spiller Champions League og på landsholdet, så skal der altså planlægges godt. Dette betyder at vi allerede nu har måtte sætte en dato for dåben, med mindre vi vil vente til over et halvt år, da der kun var en dato, der næsten med sikkerhed ville være ok, når man også skulle tage højde for kampflytning, slutspil, evt. Final 4 osv. 
Datoen er allerede D. 2. Marts, og hvis Blob først melder sin ankomst sent, tænker vi nok ikke på dåb lige med det samme, hvilket ville betyde at vi nok først ville få invitationerne ud i midt februar. De bliver dog først sendt afsted når han er ankommet ;)
Sidst men ikke mindst, så har Blobs super far afleveret sin hovedopgave og vundet 2 håndboldkampe, alt sammen over 3 dage! Og for at det ikke skal være løgn, skal han spille igen fredag, puha siger vi bare ;)
Men vi nyder nyder nyder tiden nu, det er altså slet ikke dumt at være højgravid i julen :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar