onsdag den 11. december 2013

Juleræs, babyvægt og barsel

Det er sjovt at nogle folk spørger mig om jeg kan få alt den fritid til at gå, jeg pludselig har, nu når jeg er på barsel.
Men hallo.. Barsel i årets travleste måned, jo tak, det går fint med at få den til at gå. Især da jeg har påtaget mig alt ansvar omkring julen pt. Indtil Jannick er kommet på den anden side at næste uge. Hvilket jeg hellere end gerne gør.
Så alle julegaver er på plads (20 stk), der er pyntet op, lavet madplan, vasket babytøj, pakket taske til hospitalet, forbered julemadindkøb, mors 50 års gave er købt, mad til fryseren, ønskelister til både mig og Blob er lavet, værelset er næsten klar, osv osv. Jo tak jeg har mere end rigeligt, men det er jo også sådan jeg har det bedst, så jeg hygger mig heeeelt vildt :) 

Så er der jo kommet lidt nye sjove ting til, når det drejer sig om min krop, udover at jeg bliver rimelig hurtig træt, så er der begyndt at komme ømme baller og lænd, lidt vand i fingrene, og min favorit, knirkende led! Især når jeg rejser mig fra sengen om natten (vi er nu oppe på 3-4 gange) for at tisse, så lyder det nogen gange som om at det hele er ved at falde fra hinanden! Puha!

Men jeg er ligeglad, for for mig er det bare en tegn på at kroppen er igang med at indstille sig, og det synes jeg er så sejt!

Idag var jo også en lidt spændende dag, da min læge havde sendt os til vægtscanning, da hun mente, at han måske måske var en lidt stor fyr.
Så vi fik lov til at se vores lille Blob endnu en gang :D 
Og alt var bare super fint, med en god kampvægt på 3273 gram, lå han stadig indenfor normale, dog i den høje ende.
Og hun ville skyde ham til at ende på 4000 gram, hvis jeg gik til termin.
Men han lå klar og parat, og havde det fantastisk, og Jannick fik også bekræftet at hans tissemand altså ikke var forsvundet ;) så han er stadig en lækker lille fyr <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar